Historien om Sortebrødregården

Et moderne byggeri med rødder i historien
Sortebrødregården blev opført i 1983-84 og rummer 23 andelslejligheder – heraf 4 i to etager – fordelt på tre opgange med tre etager. Byggeriet blev tegnet af arkitekterne Helge Jørgensen og Birger Nordsted-Jørgensen og opført for et konsortium med bl.a. murermester Carl Andersen og advokat Jeppe Nielsen.

Ejendommen blev opført til Andelsboligforeningen Sortebrødregården, og lejlighederne blev hurtigt solgt. Andelspriserne lå dengang mellem kr. 110.100 og kr. 125.000.

⸻

Hvad lå her før?
Før Sortebrødregården blev opført, lå der tre ældre huse på grunden, som hver fortæller en del af byens historie.

Slagkildevej 7
Et 10-fags bindingsværkshus opført mellem 1817 og 1827 for byfoged og borgmester M.S. Schønheyder. Huset fungerede oprindeligt som bolig, men blev senere brugt som lo og lade. Det var bl.a. ejet af Store Mølle og senere knyttet til Riddergade 7.

Sortebrødregade 2-4
Disse huse kan spores tilbage til 1761 og fungerede i mange år som lejeboliger med to separate lejligheder. Træsko­mager Hans Jensen købte huset i 1856 og boede der til sin død i 1890/91. Senere blev det overtaget af enkefru Bang. Huset, kendt som Pandekagehuset, blev det sidste i Næstved uden elektricitet og med lokummer i gården. Det blev revet ned i slutningen af 1960’erne.

⸻

Friboligstiftelsen – en del af byens sociale historie
I 1852 blev der taget initiativ til at opføre en Fribolig for otte værdige, ældre borgere i Næstved. Bygningen stod færdig i 1857 og indeholdt 8 lejligheder – heraf 4 friboliger. For at blive tildelt en fribolig skulle man have boet i byen i mindst 10 år, og tidligere var det også et krav, at beboerens indbo tilfaldt stiftelsen ved dødsfald.

I 1978 blev der lukket for nye beboere, da lejlighederne ikke længere opfyldte moderne standarder. I 1981 blev det besluttet at rive bygningen ned, da den ikke blev vurderet som bevaringsværdig.